Rumlepotsangen til sommerfesten 2009

Her i Rumlepotten er det vældig godt at bo
Alle har det dejligt, så her ta’r vi den med ro
Nogle laver hakkebøf og andre bager brød
Og alle jubler selv når vi får grød
En arbejdslørdag går som smurt
Og det er næsten ikke surt
Det gode liv – vi gir’ en hånd
I vores Rumlepotteånd
Og vi har hunde, børn og kærester,
Som vi elsker over alt,
Og der er mange gode historier,
Som der altid bli’r fortalt
Hurra, hurra, mest for os selv
Vi syn’s at alt går rigtig vel

Nåh…….Tja……

Her i Rumlepotten er det skidetræls at bo
Alle er så sløve, at vi slæber vores sko
Ingen gider feste mer’ og ingen laver sjov
Og risene vi æder er for grov’
Oh ve, oh ve, oh dobbelt ve
Hvad vil i fremtiden mon ske?
Vi bliver gamle, grå og sure
Selv hundene gider ikk’ gå ture
Og fællesskabet bli’r en floskel
Som i fortid hører til
Og til det mindste lille møde
Er der ing’n der komme vil
ØV hvordan skal det hele gå!
Mon Rumlepotten vil bestå?

Joh…..For….

Her i vores hverdag er det faktisk godt at vær’
Rumlepottelivet er for dig og mig især
Ofte op og ned, men sjældent ganske lige ud
Og alle stive regler får et skud!
Er broget flok – lidt ”ogginok”
Forskellighed ka’ gi’ et chok!
Konflikter! Kom nu bare an!
Vi kvinder ta’r det som en mand
Og vi har ikke mange penge
Så vi synger den dér sang
Lykken er ikke gods og guld
Men genbrug er det store ”pang”
Hurra, hurra, hvad end der ske
Kom nu! Lad Rumlepotten le……ve

Helle, 181