Temadag

Temadag i Rumlepotten 2008
En temadag i bofællesskabet Rumlepotten gav deltagerne inspiration til det gode liv. Eventyrfortælling, vandretur og gruppediskussioner, sang og musik fyldte dagen

Af: Linda Grundtvig

Rumlingene sprudlede af idéer, og latteren bølgede ofte gennem spisestuen, da de fleste af beboerne deltog i årets temadag. For der var både eventyr, hvor alle beboerne levede sig ind i deres roller – også publikum, som kom med begejstrede tilråb – vandretur til Jelshøj, hvor der blev serveret mjød og lavet fængende slogans og diskussioner i grupper om beboernes visioner for bofællesskabet.

Og hvad var temaet: Jo: Det gode liv, som mange taler så meget om. Husker vi også at leve det? Husker vi de små ting, som gør os glade i hverdagen? Husker vi at glæde hinanden, at værdsætte det fællesskab, vi har fået forærende. Og hvad er det, vi hver især sætter så stor pris på?
Det var nogle af de tanker, som blev sat i gang, da Rumlepotten holdt temadag lørdag den 1. november. Vist nok årets første vinterdag med frost på græsplænerne, men en glitrende sol i løbet af dagen.

Temadagen startede med et dejligt morgenbord, fremtryllet af den lille gruppe, som stod bag arrangementet: müsli og cornflakes, hjemmebagte boller, ost og hjemmelavet syltetøj. Te og kaffe. Vi manglede intet.

Så kom dagens første oplæg. Lisbeth øste af sin livserfaring:

– Det gode liv må vi hver især finde i virvaret af muligheder, sagde hun. Det er svært at træffe de valg, som vi skal træffe livet igennem. Det er bedst, hvis vi kender os selv, men det er en proces, som tager hele livet. Og man ændrer sig og får nye værdier. De værdier vi har, blev skabt i vores opvækst gennem erfaringer og ved at efterligne familie og venner. De er et resultat af vores opdragelse, vores kultur og sociale baggrund. De værdier bestemmer, hvad vi arbejder med, hvilke venner og kærester vi har, hvor vi køber ind.
Værdier kan være familie og venner, sport, sjov og glæde, at være et godt menneske, at være nysgerrig, lærende, at bevare naturen, at have et positivt livssyn, en karriere, en god økonomi.
Men det perfekte menneske findes ikke. En gang imellem kommer vores dårlige sider frem. Det kan vi ikke forhindre. Hvad kan vi gøre ved det? De kloge siger, at vi kan forsøge at lære os selv så godt at kende, at vi ved, hvordan vi reagerer i de der situationer, som får det værste frem i os.
Hvor de gode sider kan være, at man er hårdtarbejdende og har et positivt livssyn, kan de dårlige sider være, at man har et negativt livssyn. Hvad vi opfatter som gode og dårlige sider er forskelligt på grund af vores forskellige værdier.
Vi kender alle til, at der er ting, som suger energi ud af os, for eksempel egoistiske og krævende mennesker, for meget arbejde og dårlige historier i medierne. Vi bliver nødt til at fokusere på at finde vores ressourcer, hvis vi skal gennemføre, hvad der bliver krævet af os. Hvad gør os glade og fylder os med indre ressourcer? Hvad giver os livsglæde? Det kan være samværet med mennesker, som betyder noget for os, en god film, solnedgange, god musik.

Leveregler
Lisbeth sluttede sine ord til den lyttende forsamling med at fortælle om et kursus, hun deltog i sidste år. Da fik kursisterne udleveret et sæt leveregler, som de skulle forsøge at efterleve.
– Men det er slet ikke så let, sagde Lisbeth.
– Men jeg vil gerne dele dem med jer:
– Frihed er en stor del af det gode liv, forklarede hun.

Frihed er:
at indse, at man kun kan ændre sig selv
at lade være med at kontrollere andre
at give et menneske mulighed for at lære af sine fejltagelser
at indrømme sin egen magtesløshed
at se at man ikke har indflydelse på den videre udvikling
at acceptere andre som de er
at indrømme sine fejl
at give hinanden lov til at være et menneske
at forsøge at blive den man gerne vil være
at leve i og for nuet
ikke at kritisere eller styre nogen

Med andre ord: Det gode liv er frihed, tryghed og tillid, sagde Lisbeth og foreslog dagens første sang:

Livstræet.
Jeg vil nøjes med at citere omkvædet: ”Lad os lege i livstræets krone, lad os føle, at livet er stort, lad os skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port”.

Højskolestemningen var slået fast. Og så var der brainstorm. Meningerne om det gode liv var mange. Sætningerne nærmest faldt over hinanden.

Hvornår er livet godt? Når vi har gode venner, når vi kan sove længe, når vi hviler i os selv, oplever tillid og samhørighed, har positive forventninger til os selv og andre, når vi lever i nuet, har gode interesser, oplever arbejdsglæde, spiser god mad, sætter pris på de små ting i hverdagen og sanser naturen. Det er når vi har en god mor og en god far, når vi værdsætter det vi har, har plads til forskellighed, plads til leg og oplever, at vi gror i samværet med andre, og når vi har ren samvittighed. Når vi oplever at tiden står stille, fornemmer stilhed og ro, kan lytte, smile til et menneske, man ikke kender og få et smil igen. At vi har et arbejdsfællesskab med dem, vi bor sammen med, synger højt i kor, har en dejlig kæreste og en dejlig dyne, oplever kærlighed, taknemmelighed og livsglæde. Det er det musiske og kreative, det er når vi slipper drømmen om en god fortid, men har tillid til en god fremtid.

Ordene blev ved med at strømme. Jo flere ord, Mette fik skrevet på vores flip-over, jo flere kom der til.
Men nu var det Helles tur til at berette om hendes oplevelse af det gode liv, som også blev en beretning om hendes to indflytninger i Rumlepotten. Helle flyttede første gang ind i Rumlepotten i begyndelsen af halvfemserne. Da var hun blevet skilt fra sønnens far, som også blev syg og døde. En krisesituation.
Og sådan var det også anden gang, Helle flyttede ind i Rumlepotten. Et bevidst valg, som hun selv forklarer det. Helle mødte Morten i Rumlepotten, de blev gift og flyttede senere herfra for at starte et helt nyt liv. Efter skilsmissen fra Morten syv år senere boede Helle en tid alene sammen med sin søn, inden hun traf den endelige beslutning om at flytte tilbage til Rumlepotten. Endnu en gang på vej ud af en krise. Moderens død og et mistet arbejde fyldte også.
– Det var et dyk arbejdsmæssigt og personligt, så da var det godt at have andre voksne lige rundt om hjørnet. Som da jeg første gang flyttede til Rumlepotten, hvor min søn var fire år. Da havde jeg det sådan, at her vil jeg bo altid. I den mellemliggende tid kom jeg af og til på besøg, og da var det godt at føle sig genkendt, så jeg havde ingen betænkeligheder, da jeg først havde overvundet min egen forestilling om, at man flytter da ikke tilbage.
Det gjorde jeg så 15. august sidste år. Det var sommer, og jeg fik igen voksne mennesker tæt på, men også en masse grønt at kigge på hver dag, når jeg vågnede. Gennem vinduerne kunne jeg se hybenbuske, træer og den blå himmel. I glasgangen står den blodrøde blomst, som jeg elsker. Jeg har altid ønsket at bo i et lille landsbysamfund. Det kom jeg ikke til, men her i Rumlepotten er nu mit lille lokalsamfund med traditioner, ro og rytme.
For roen er også vigtig for mig. Jeg skal ikke hele tiden boltre mig i fællesskabet. Jeg skal også huske at trække mig og finde ind i mig selv, finde mit eget rum samtidig med at jeg følger årets rytme i Rumlepotten: Vores andesteg og bankospil Mortens Aften, fastlavnsfesten, juleafslutningen for blot at nævne nogle tilbagevendende begivenheder.

Plads til det skæve
– Jeg synes også forskelligheden er vigtig. Jeg har været glad for at kunne flytte ind her med min forskellighed fra jer andre og med alt det, der nu engang var mig på det tidspunkt. At opleve at der var plads til både op- og nedture var godt. For lige så vigtigt det er at opleve genkendelighed, det at spejle sig i hinanden, lige så vigtigt er det, at vi er tolerante og giver plads til det skæve og uforudsigelige. Netop forskelligheden er nok det sværeste at gabe over, men samtidig det mest befordrende og udviklende. Lars Lillholt synger i sangen ”Held og lykke” ”…ofte op og ned og sjældent lige ud…”. Netop de ord har været betegnende for mit liv i Rumlepotten, fortæller Helle.
– Det er godt for fællesskabet, at vi tager hånd om vores eget liv, men hvis jeg er trist og frustreret, så behøver jeg ikke skjule det, og det synes jeg er vigtigt: At der også er plads til melankoli.
Er man for meget i fællesskabet, oplever man den evige grundkonflikt mellem fællesskabet og det private. Den eksistentielle konflikt afspejler sig i dagligdagens dilemmaer, for ikke alle kan gå til de forskellige opgaver med samme entusiasme. Derfor undgår vi heller ikke skænderier og konflikter, men som min søn siger: ”Det går nok alt sammen”. For vi lærer jo også noget af vores børn.

Så sang vi alle sammen ”Held og lykke” af Lars Lillholt, og Kirsten og André underholdt med en sørgmunter sang af Alberte. Desuden spillede Lisbet på keyboard og Kirsten på guitar, mens vi andre sang forskellige sange fra vores nye sangbog.
Rumlepotten er ikke en højskole, men denne dag stod i højskolens og livsglædens tegn.

Slogans på Jelshøj
Og dagen var langt fra forbi: en vandretur i grupper op til Jelshøj gav frisk luft til lungerne, fornyet energi og samvær. Alle fik en opgave, før de slap op på toppen af Jelshøj. Gitte skulle sige det største ord, hun kunne komme på. Ordet ”Kærlighed” brændte på læberne, og hun begav sig de sidste skridt op ad højen. Efter hende fulgte resten af gruppen, som blev budt på et lille glas mjød. Her på toppen fandt de på inspirerende slogans om Rumlepotten og råbte dem i kor:
Rumler din mave og er hjernen tom, så kom til fællesspisning og fyld din vom.
Er du ikke sur og knotten, så flyt ud i Rumlepotten.
Skab dig et fællesskab, skab dig i fællessskabet, men hold dig på måtten i Rumlepotten.
Har du ondt i maven og er knotten, så sæt dig på Rumlepotten.
Og der var endnu flere bud på mere eller mindre rammende slogans om det 23-årige bofællesskab i Håndværkerparken.

Visionerne
Nu skulle vi diskutere visioner i grupper. Det blev til mange engagerede debatter rundt omkring blandt de ”suveræne”, ”de sjove”, ”de søde”, ”de smukke” og ”de seje”.
Ønskerne for fremtiden var mange: Et kreativt værksted stod øverst på ønskelisten hos mange, en bålplads, en hytte og et shelter og en mere nuanceret opfattelse af teenagerne stod på de unges ønskeliste, mens andre vægtede miljøforbedringer, f.eks. en solfanger og regnvandsopsamling.
Der var ønsker om en grønnere og mere ryddelig glasgang, som jo er Rumlepottens ansigt udadtil. Nogle ønskede mere reklame for bofællesskabet, for eksempelvis udvikling af Rumlepottens hjemmeside med video. Andre ønskede en større aldersspredning. Især var der mange, som gerne ville have flere børn igen i Rumlepotten, større fælles ansvarsfølelse og flere aktiviteter for børn og voksne. Bl.a. var der forslag om sportslige, kulturelle og kreative aktiviteter.

Da vi fik tid til at spise, havde en gruppe sørget for, at vi fik maden leveret udefra. Frugttærten, som vi fik til dessert, havde Kirsten kreeret.

Kulminationen på temadagen om ”Det gode liv” var Karas eventyrfortælling, hvor et medlem fra hver gruppe fik en rolle, som bl.a. konge, prinsesse, krikke, Ridder Styg og helt. Skuespillerne spillede deres roller, så vi andre ind imellem knap kunne få vejret på grund af latterkramper. Krikken væltede, men helten reddede prinsessen og alle var glade.

Det var rumlingene også. Glade, inspirerede og trætte, så den film, som også var programsat, blev udsat og ligeledes den planlagte fest, men alle havde haft en dejlig dag, mættet med oplevelser fra morgen til aften i bedste højskolestil. Og hvem ved, måske gentages succésen næste år.